Årbogen 2024
"Broer og baner til Frederikssund"
skrevet af Mogens Nørgaard Olesen
Bogen fortæller et væsentligt stykke lokal - og trafikhistorie ved og over Roskilde Fjord, lige fra færgeoverfarternes tid til broernes betydning, samt kampen for at gøre dem afgiftsfri. Desuden berettes om banerne til Frederikssund, og også den sørgelige historie om Midtbanens skæbne og den senere anlæggelse af S-banen. Beretningen sættes ind i en landspolitisk ramme, for anlæggelsen af broerne og banerne til Frederikssund handler både om statens samlede infrastruktur og om det lokale behov for at komme fra Hornsherred til Frederikssund og omvendt.
Mogens Nørgaard Olesen er uddannet cand.scient. i matematik og fysik fra Københavns Unioversitet og videreuddannet ved UCSD i Californien. Har undervist i matematik, fysik og astronomi i gymnasieskolen og senere som lektor ved Københavns Universitet og RUC. Siden 1980 har han skrevet over 40 bøger inden for matematik, fysik, astronomi og trafikhistorie.
Årbogen 2023
Kulturhistorier fra by og land - Helsingør
skrevet af Lars Bjørn Madsen
I en skønsom blanding af små og lidt større artikler fortæller denne bog Helsingør Kommunes historie på en levende og utratitionel måde. Bogen er et rent matadormix af artikler om eksempelvis Dalekrydset, Skovbrynet, Vapnagaard, Wiibroes bryggerheste, latriner og lokummer, de brolagte stræder, eller da der gik køer i gaderne. Og meget, meget, meget mere!
Det er rigt illustrerede små og lidt længere historier om alt det, der har rørt sig i kommunen gennem århundreder.
Det er en bog, der ikke kræver, at man gnaver sig gennem alle bogens 300 sider. Tværtimod kan man hyggebladre i bogen og falde over det, der spontant interesserer. Men mon ikke de fleste læser hele bogen af ren nysgerrighed, for hvad handler dog den næste artikel om?
Bogen er skrevet af tidligere arkivar og faginspektør ved Museerne Helsingør, Lars Bjørn Madsen, der med brug af et righoldigt kildemateriale fra statslige og lokale arkiver m.m. har gjort alt for at sikre bogens faglige lødighed.
»Kulturhistorier fra by og land« er udgivet af Frederiksborg Amts Historiske Samfund, og kan købes - ikke blot hos foreningen men også hos Bog&Ide, Stengade 23 i Helsingør.
Årbogen 2022
Orlogsbriggen og vagtskibet
SAMSØE
1807-1818
Skrevet og redigeret af Nick Nyland
Indledning "Kap ankrene, sæt sejl og flygt" lød ordren fra chefen for den danske fregat NAJADEN kaptajn Hans Peter Holm til de tre danske orlogsbrigger LOLLAND, KIEL og SAMSØE.
Holm var chef for en lille dansk-norsk eskadre, der i 1810 under Englandskrigen var sendt til Sydnorge for at beskytte den norske kysttrafik mod britiske krigsskibe og om muligt opsnappe priser fra de britiske konvojer, der sejlede forbi i Skagerrak.
Uheldigvis løb eskadren i juli 1812 ind i en britisk overmagt. NAJADEN var nu i færd med at blive skudt i sænk af bredsider fra det britiske linjeskib DICTATOR i Lyngør havn i skærgården på sydkysten af Norge og havde på en af mastestumperne hejst signalflagene Flygt. Da ordren om at flygte blev synlig, var både LOLLAND og KIEL sat ud af spillet. LOLLAND lå grundstødt og blev sat i brand for ikke at falde i fjendens hænder som prise, mens KIEL overgav sig ved at sætte et hvidt flag i stortoppen. SAMSØE var ikke kommet uskadt ud af træfningen, men efter kapningen af ankertovene var briggen dog i stand til for sejl at flygte fra Lyngør havn gennem et snævert sund mod øst.
Under dæk arbejdede SAMSØES kirurg og hans hjælpere ihærdigt på at forbinde de fire sårede søfolk, der var bragt ned til skibskirurgens lazaret på banjerdækket. Den ene af de årede var skibets kaptajn Frederik Grodtchilling, der havde et alvorligt skudsår i højre arm. To døde matroser var lagt på lazarettets gulv, der hurtigt blev tilsølet af blod.
SAMSØE var suppet billigt fra søslaget i sammenligning med NAJADE , der blev sænket og led et stort tab af menneskeliv. Nogle nåede at komme i land, inden NAJADEN eksploderede, bl.a. skibets kaptajn og skibets næstkommanderende. En stor del af besætningen blev dræbt af kanonskud, der splintrede skibet, satte ild i træværket og forårsagede eksplosionen i krudtkammeret. Men mange druknede, da kun et fåtal af de dansk-norske søfolk kunne svømme og på den måde redde sig i land. Skibschefen nåede kun i land, fordi en norsk hjalp ham.
Årbogen 2021
Nordbanen af John Poulsen
